Danica Skincare tilbage i Slotsladen

Den største og en af de smukkeste af alle udendørsmesser i Danmark afholdes i 2023 igen i Pinsen på Ledreborg Slot i Lejre som ligger ikke langt fra Roskilde. Der er mange udstillere og rigtig mange spændende ting til hus, have og til dit eget velvære.

Ledreborg Slot, som ligger for enden af en smuk 7 km lang allé, har været Holstein-Ledreborg familiens domicil siden 1739.

I dag er Ledreborg Slot et imponerende eksempel på det 18. århundredes bygnings- og landskabsarkitektur i Skandinavien. Slottet rummer en enestående samling af malerier og møbler.

Specielt for Ledreborg – og efterhånden et særsyn i Europa – er, at interiøret stort set er som for 250 år tilbage. På væggene hænger over 600 malerier tæt sammen, og de mange spændende møbler, gobeliner, figurer og andre effekter står stadig intakte i gemakkerne på Ledreborg.

Ledreborg er et imponerende anlæg, som også indeholder den nyrenoverede have, der er blevet genskabt og fornyet efter alle kunstens regler – det er her de traditionelle livsstilsdage finder sted.

Se mere på facebook eller på  www.ledreborglivsstil.dk